Dumme Dage?

IMG_3150

Dumme dage. Kender I dem? Selvfølgelig gør I det.. Det gør alle. De dage hvor man bare vil blive indenfor og drikke te. Spise en masse mad og se alle de serier man elsker. Man véd at man burde lave alt andet end det.. Men det er så svært. For et år siden havde jeg alt for mange dumme dage. Der var flere dumme dage end der var gode, og så er det altså skidt! Men nu er jeg nået til et punkt hvor det kun er en gang imellem jeg har de dumme dage, og det er rigtig rart! Noget af det vigtigste er, at man lader sig selv gøre det man har lyst til når man har de dumme dage. Det er typisk kroppen som siger at man skal tage en slapper. Så der fik jeg lige modsagt det jeg skrev i starten “Man véd man burde lave alt andet end det.” Hvis man kan mærke, at ligge og se serier og drikke oceaner af kaffe er dét man har brug for, så synes jeg man skal gøre det. Det er altså vigtigt. Hvis man bliver ved med at ignorere de dumme dage så ender det altså galt. Jeg taler af erfaring.

Det blev lige pludselig til et personligt indlæg. Lidt stof til eftertanke til jer derude! Det er ok med dumme dage. Det er dét der er min pointe. Det er onsdag og midt i ugen! De næste par dage byder på gensyn med gode veninder og det glæder jeg mig over.

Tivoli

IMG_2509 IMG_2511  IMG_2513       IMG_2515 IMG_2517       IMG_2520

 Her er lidt billeder fra det smukke tivoli. Det var så hyggeligt at være derinde. Jeg var der bare med min mor, vi har årskort så jeg kunne godt finde på at tage derind igen. Der er lækre boder med alt muligt. Jeg fandt mange lækre og virkelig fine luffer. Men jeg er fattig, så jeg kunne ikke få nogen med hjem, desværre. Tivoli i julen er helt klart et besøg værd, men man skal være indstillet på mange mennesker og have tålmodigheden med sig. Jeg tænker rigtig ofte over, hvad julen betyder for mig. For mig betyder den nemlig ikke nødvendigvis Jesu fødsel. Jeg er ikke vildt kristen. For mig handler julen om næstekærlighed og dét at sætte pris på sine nærmeste. Hvad betyder julen for dig?

011213

 photo IMG_3035_zps1fe84fc9.jpg photo IMG_3049_zpsdcf2a20a.jpg photo IMG_3050_zpse24d17b0.jpg photo IMG_3053_zps51dd8145.jpg photo IMG_3058_zps5690bb22.jpg

Glædelig første december & 1. Advent!
I dag har stået i julens tegn.. 1. december betyder at nisserne for alvor må rykke ind i det lille hjem. Jeg har bagt vaniljekranse og pebernødder, pyntet op og lavet juledekorationer sammen med min mor og min søster. Det var meget hyggeligt og rart at koble fra! Jeg var i byen med Alice igår – men heldigvis ingen tømmermænd idag. Kender i drinkster? Det var Alice som introducerede mig til det. Det er en tjeneste hvor du kan købe forskellige tilbud på drinks, øl etc.. Vi fik for eksempel 4 drinks på café stella i kbh for 159 kr. Det er jo ikke meget, og det var gode drinks!
Jeg har i år lavet en julekalender til min mor og min søster. De åbner på skift en pakke -og der er én regel ved kalenderen og det er, at man ikke må åbne en pakke alene. Man skal være sammen med en af os. Det handler om at skabe 5 minutter i den ellers så travle juletid, hvor man sidder sammen og bliver glad for en lille dims.. Nogle gange går julen op i hat og briller, kæmpe gaver og stress – Dette er mit forsøg på at ændre det i min familie.

Train Insane

 photo 30801f19-6d36-4161-9065-d5701693561d_zpsb4465e94.jpg
 photo b9f27c69-6899-427c-b78f-78d53d4d491a_zps83ae9f6f.jpg         photo 68b4d76e-8d9c-4d1b-8b9b-95faf0c17cae_zpsf7aabacc.jpg

Hej Alle!

Idag var Jeanne og jeg oppe og træne! Det var rigtig hyggeligt og dejligt at få brændt lidt kalorier af. Jeg har stadig ondt i kroppen efter træningen i onsdags, så det var lidt hårdt idag! Bagefter smuttede vi over til det sunde køkken og købte nogle lækre salater. Det er jo løn-dag idag, så følte godt at jeg kunne forkæle mig selv med lidt lækkert mad. Jeanne er veninder med Helse Matilde, kender I hende? Hun er mega sej og giver Jeanne en masse inspiration, som Jeanne så videregiver til mig.

I aften skal jeg hjem til Jeanne og se finalen i vild med dans. Jeg har danset i 10 år, så synes det er lidt spændende hvem der vinder. Vi håber på at Uffe og Karina løber med sejren, hvem hepper du på?

today

IMG_2285 IMG_2286 IMG_2289IMG_2294 IMG_2290

Shirt: Topshop – Pants: Dr. Denim

Jeg nyder de sidste efterårsdage inden det for alvor bliver vinter. Folk bliver ved med at snakke om, at det er blevet vinter. Det er det altså ikke! Har folk helt glemt hvor koldt det var i januar og februar sidste år? Dét var vinter. Årstiden vinter starter jo egentlig først på søndag, så vi kan glæde os over de sidste efterårsdage indtil da. Jeg skød bloggen igang idag. Jeg har tænkt på det meget længe, og nu skulle det altså være. Derudover har jeg gået en dejlig tur med min vuffi, Luna – og så har jeg lavet hjemmelavede saltristede mandler, ammenam!